Widerrufsrecht
FORTRYDELSESRET
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til contact@rokketand.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varerne skal returneres til nedenstående adresse:
Rokketand ApS, Farverland 4, 1 sal. 2600 Glostrup
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
REKLAMATIONSRET
Der gives 2 års reklamationsret til forbrugere i henhold til købeloven på alle varer købt i vores webshop. Reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation, hvis din reklamation er berettiget. Reklamationen gælder ikke skader begået ved forkert håndtering af produktet.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Rokketand vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang såfremt reklamationen er berettiget. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Læs mere om din reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Ved returnering, reklamationer skal varen sendes til:
Rokketand ApS, Farverland 4, 1 sal. 2600 Glostrup
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
KLAGEADGANG
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte contact@rokketand.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
PERSONDATAPOLITIK
- Adresse
- Tlf.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Rokketand.com
Farverland 4, 1 sal.
2600 Glostrup
contact@rokketand.com
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Refusionspolitik er senest opdateret d. 25.09.2022